Kort om
Pia Borlund er professor i biblioteks- og informationsvidenskab med speciale i brugerstudier af hvordan folk søger efter digital information. Hun var tidligere professor ved Danmark Biblioteksskole / det Informationsvidenskabelig Akademi / Københavns Universitet fra 2009-2017. Hun er i tillæg docent ved Tampere Universitet (Faculty of Information Technology and Communication Sciences) siden 2009. Pia Borlund var institutleder, forskningschef og prorektor ved Danmarks Biblioteksskole i perioden 2006-2010.
Pia Borlund er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole (1993) og har mastergrad i biblioteks- og informationsvidenskab (MLISc) (1995) fra samme sted. Hun har ph.d.-grad fra Åbo Akademi i Finland (2000).
Hendes forskning omhandler evaluering og testdesign af brugerstudier og performanceevaluering af digital informationsgenfinding med det formål at forstå informationssøgeadfærd og på den baggrund optimere folks adgang til information. Hun har modtaget flere priser for sin forskning senest the Tony Kent Strix Award (2018), som en anerkendelse for hendes arbejde med udvikling af evalueringsmetode indenfor informationsgefindingsfaget.
Pia Borlund er programansvarlig for masterprogrammet i bibliotek- og informasjonsvitenskap og emneansvarlig for masteroppgave samt masteremnet Interactive Information Retrieval. Hun vejleder to ph.d.-studerende: Jennnifer Thøgersen samt Karoline Kornkveen Hoff.